NYT – TILBLIVELSE AF BOGEN FORMLEN FOR FREMTIDIG LEDELSE

Jeg arbejder på højtryk på bogen Formlen for Fremtidig Ledelse. Bogen skal være et guidende inspirationskatalog til bedre at kunne navigere i dilemmaledelse, ved at udfordre lederen med refleksioner, øvelser og træning. 

Da jeg for 16 år siden startede mit firma Bartell+co manglede jeg en virksomhedsbibel på 4000 sider med alt lige fra forhandling til lederskab. Biblen fandt jeg aldrig, og blev udfordret på godt og ondt. Det er rigtigt at vi lærer af vores fejl – det har jeg også gjort på alle mulige måder. Jeg vil med bogen udvikle den bibel dog kun på 200 sider, som skal inspirerer lederen og være en guide til at skulle navigere i en række beslutningsdilemmaer og handlemuligheder. Bogen skal være en guideline til ledere der mangler tips, øvelser, værktøjer og redskaber til en bedre ledelse og selvledelse i en kompleks verden for fremtidens ledelse. 

Som leder skal man konstant navigere og balancere mellem beslutningssituationer, handlemuligheder, skabe retning, trivsel, arbejdsglæde og engagement samt resultater, vækst og udvikling. Det er en bred vifte af områder der er udfordrende at forene og kan fremstå modstridende. Det handler ikke om løsninger, men håndtering så organisationskultur og målsætning ikke går tabt i en strøm af muligheder og udfordringer. Fremtiden byder på dilemmaer, og vanskeliggør lederskabet for mange ledere i fremtidens ukendte konkurrence.

Lederskabet er en disciplin der er skrevet utalligt litteratur på og som mennesket i flere 100 år har beskæftiget sig med at gøre sig klog på. Lederskabet er en disciplin der er altomfattende, selvmodsigende og paradoksalt på mange måder. Det at være leder er ikke entydigt og nemt, tværtimod. Det er udfordrende, konflikterende, fantastisk og benhårdt arbejde. Bogen skal gøre dig til en Fremtidens Leder, og er et forsøg på at samle viden og erfaring samt redskaber, øvelser og værktøjer på tværs af lederskabets muligheder og udfordringer, der skal stille dig stærkere i din egen selvledelse og i dit daglige lederskab. 

En Fremtidens Leder er en leder der står stærkt i egen selvledelse og formår at skabe en virksomhedskultur der bygger på virksomhedens værdier og behov, samt de grundlæggende ideer om ligeværd, anerkendelse, motivation og bæredygtighed. 

Formlen for Fremtidig Ledelse er inspiration og konkrete bud fra erfarne og succesfulde ledere, der tør dele deres viden og erfaring. Bogen skal styrke ledelsesforståelsen og øge værdiskabelsen i SMV-laget. 

Findes der en formel for fremtidig ledelse eller kan du selv skabe din egen formel, med inspiration og viden fra succesfulde ledere? Velkommen kære læsere til inspiration og viden om fremtidens lederskab.

Gratis kommunikationsværktøjerFå 2 gratis kommunikationsværktøjer !! Du skal blot skrive dit navn og din email så modtager du dem på din mail.