Ledelse og kvaliteten af lederskabet kan være helt afgørende for, om en virksomhed får succes eller ej, og om medarbejderne trives.
Selv med de dygtigste medarbejdere og det mest unikke koncept kan det være svært at få forløst virksomhedens potentiale, hvis ikke lederne er opgaven voksen.
Der findes ikke en opskrift på at blive en god leder, men til gengæld findes der masser af gode redskaber til at skabe en bedre ledelse.
En ledelse, der gennem et målrettet fokus på at skabe arbejdsglæde, trivsel og motivation på arbejdspladsen skaber resultater, der kan mærkes på bundlinjen.
Men hvad er forskellen på en god og dårlig leder, hvilke ledelsesniveauer er der, hvilke ledelsesformer findes der, og hvad definerer en god leder?
Hvis du har spørgsmål eller er der noget, der undrer dig i artiklen, så tøv ikke med at tage kontakt til mig.
Ledelse er ifølge ordbogen; det at stå i spidsen for noget. Det er det korte svar, men i virkeligheden handler det om at lede og motivere andre til at yde deres bedste.
I den forbindelse drejer det sig ikke udelukkende om at maksimere effektiviteten og produktiviteten på arbejdspladsen.
Det handler også om at lytte, støtte og respektere medarbejderne med henblik på at øge arbejdsglæden og trivslen.
En leder er dermed ikke bare en person, der har det overordnede overblik, og personen, der uddelegerer opgaver. Lederen skal også kunne meget andet.
Ledelse praktiseres i både små-, mellem- og store virksomheder, men især i større virksomheder.
Ligeledes praktiseres også det i det politiske liv, i den offentlige sektor, i foreningslivet m.v. Med andre ord er ledelse en integreret del af vores samfund.
Ledelse er en svær disciplin at mestre, men håndterer man det korrekt, så kan det være nøglen til en velfungerende arbejdsplads.
Der findes ikke én konkret definition på en god leder, og derfor er det da også vidt forskelligt, hvordan ledelse gribes an fra virksomhed til virksomhed.
God ledelse er ikke desto mindre noget, som enhver virksomhed bør stræbe efter.
Først og fremmest kan der være forskel på, hvilke ledelsesformer der fungerer bedst for den enkelte virksomhed.
Én ting er dog sikker; en god leder er uvurderlig, og derfor vælger mange virksomheder at investere i både kurser, workshops og foredrag.
En god leder kan være svær at definere, men det forklarer jeg mere om i videoen herunder:
Er der ikke et godt forhold mellem ledere og medarbejdere, så vil det ofte få en negativ indvirkning på virksomhedens resultater.
En dårlig leder kan endvidere gøre det svært at holde på de gode medarbejdere, ligesom det bliver en udfordring at tiltrække nye talenter.
Flere nye undersøgelser viser, at rigtig mange danskere lider under en dårlig leder.
Ikke nok med, at en dårlig leder påvirker virksomheden negativt, så kan det også have store menneskelige konsekvenser at arbejde under en dårlig leder.
Men hvad definerer i bund og grund dårlig ledelse?
Det får du nogle bud på herunder.
Ovenstående udgør 8 eksempler på, hvordan man ikke bør agere som leder, hvis målet er at sikre en sund virksomhed, hvor medarbejderne trives og performer.
Ønsker du mere viden, så kan du dykke ned i én af de mange bøger om emnet, som f.eks. ‘Stjernestøv på ledelsesgangen’ af Lise Bartell.
Som der blev teaset for i indledningen, så kan der ledes i flere forskellige niveauer.
Helt overordnet set, findes der tre forskellige ledelsesniveauer, der adskiller sig fra hinanden på en række punkter.
I mindre virksomheder og organisationer giver det sjældent mening at opdele organisationen i flere niveauer.
Men efterhånden som virksomheden bliver større, kan det give god mening.
I de kommende underafsnit kan du læse mere om de forskellige ledelsesniveauer.
Strategisk ledelse er både helhedsorienteret, overordnet og langsigtet.
Det er overordnet og langsigtet, da det handler om at sikre korrekt prioritering af indsatser, der gør langsigtede mål opnåelige.
Undersøgelser viser, at mange strategier fejler helt eller delvist, og det skyldes ofte, at der mangler viden om og færdigheder i strategisk ledelse i organisationen.
Strategier implementerer ikke sig selv, og netop derfor er det alfa og omega, at lederen er i stand til at aktivere strategier og udvikle handlingsplaner.
Taktisk ledelse handler om at udarbejde mål og omsætte disse til handlinger, der tager afsæt i de strategiske mål.
I den taktiske planlægning er der fokus på, hvordan, hvornår og hvem der gør hvad.
Formålet med taktisk ledelse er at definere, hvordan man når målet.
Den dygtige leder skal i den anledning være i stand til at vurdere, hvad der skal til for at opnå de definerede mål.
På dette niveau træffes der beslutninger på et operativt niveau. Det kan f.eks. vedrøre den daglige salgsstyring eller indkøbsstyring.
Formålet med operativ ledelse er, at opgaverne bliver udført i overensstemmelse med de rammer, der er blevet udarbejdet på det taktiske ledelsesniveau.
I arbejdet med operativ ledelse vil det være en fordel, hvis man mestrer agil ledelse, da vores verden er i konstant forandring.
“Det er vigtigt at guide og coache dine medarbejdere i visse tilfælde.”
– Henrik Rindom Jeppesen, CEO Granzow
Der findes ikke kun en række af forskellige ledelsesniveauer, men også en håndfuld forskellige ledelsesformer.
Nogle af ledelsesformerne er mere udbredte og anerkendte end andre, men lad os for en god ordens skyld gennemgå dem alle.
Der findes ikke én rigtig måde at lede en organisation på, men enhver virksomhed bør være bevidst om, hvilken ledelsesform der praktiseres.
Endvidere bør man være varsom med at kombinere flere forskellige ledelsesformer, da det kan skabe forvirring.
Demokratisk ledelse er kendetegnet ved, at lederen er inddragende og demokratisk orienteret.
Med andre ord er der skabt en kultur, hvor medarbejderne har rig mulighed for at byde ind med idéer og feedback, og hvor der rent faktisk bliver lyttet til disse input.
Ved demokratisk ledelse har lederen fokus på at inddrage medarbejderne i beslutninger med det formål at motivere og få dem til at føle sig værdsatte.
Som en leder udviser man tillid, og det har typisk en positiv indvirkning på medarbejdernes effektivitet og arbejdsglæde.
Der er dog også udfordringer ved ledelsesstilen.
Som leder får du ikke altid indsigt i de daglige opgaver og den enkeltes performance, hvorfor det er vigtigt, at praktisere resultatmåling og kontrol.
Demokratisk ledelse er også kendt som anerkendende ledelse.
Autoritær ledelse er kendetegnet ved, at lederen træffer beslutninger på egen hånd uden at inddrage medarbejderne.
Denne ledelsesform vil passe ind på arbejdspladser, hvor det er nødvendigt at træffe hurtige beslutninger, og hvor kompetenceniveauet i teamet er lavt.
En udfordring ved en autoritær leder er, at det kan være svært at skabe motivation blandt medarbejderne, når de ikke får lov at byde ind med idéer og feedback.
Nogle medarbejdere trives fint med, at beslutningerne bliver taget for dem, mens andre foretrækker, at de bliver inddraget i beslutningsprocessen.
Autoritær ledelse er også kendt som distance ledelse.
Laissez fair ledelse er kendetegnet ved, at lederen giver medarbejderne frihed til at træffe beslutninger på egen hånd.
Lederen definerer opgaven helt overordnet, men er ellers ikke involveret i opgaven.
Denne ledelsesform kan fungere rigtig godt på arbejdspladser, hvor personalet har kompetencerne til at træffe beslutninger uden lederens involvering.
En udfordring med ledelsesstilen er, at medarbejderne kan blive usikre på, hvordan de skal løse opgaverne, og kan komme til at savne feedback fra lederen.
I værste fald kan usikkerheden og den manglende feedback påvirke den enkelte medarbejders motivation negativt.
Laissez fair ledelse er også kendt som tillidsbaseret ledelse.
Lederen, der praktiserer transaktionel ledelse, anvender belønninger og straffe for at opnå de definerede målsætninger og for at sikre den bedste performance.
Tanken med denne ledelsesform er, at belønninger og straffe er med til at motivere medarbejderne.
Ligeledes er der fokus på at identificere fejl og afvigelser med henblik på at optimere alle processer.
Denne ledelsesform praktiseres primært på de lavere niveauer i en organisation.
Udfordringen ved denne ledelsesform er, at den høje grad af kontrol kan give den ansatte et anstrengt forhold til sin leder.
Endvidere kan det skabe en distance mellem de ansatte, da de vurderes individuelt.
Transaktionel ledelse er også kendt som lean ledelse.
“Bryd ud af dine gamle tankemønstre og adfærd. Skab den ledelsesstil og det liv, du ønsker.”
– Lise Bartell, Succeskonsulent Bartell+Co
Der er delte holdninger til, hvad der kendetegner en god leder.
De fleste kan dog nikke genkendende til, at de dygtigste ledere har en række af egenskaber, der gør, at de udfylder lederrollen til perfektion.
Nogle af disse egenskaber vil vi dykke ned i, i dette afsnit.
Jo flere af disse kendetegn du kan sætte flueben ved på vegne af dig selv, desto større er sandsynligheden for, at du vil få succes som leder.
Ledelse er en kompleks størrelse, og derfor er det vigtigt, at det varetages af de rigtige personer i organisationen.
Men er ledelse i bund og grund vigtigt?
Det korte svar er; ja!
‘Stjernestøv på ledelsesgangen’ er titlen på min bog, som går i dybden med, hvordan man leder i en verden under forandring.
Bogen giver guidelines til nye og erfarne leder, som ønsker at finde et ståsted, der både gavner virksomheden og medarbejderne.
Den indeholder et utal af aspekter og faktorer, som alle sammen har dét tilfælles, at de har indflydelse på, hvordan fremtidens ledelse udspiller sig.
‘Stjernestøv på ledelsesgangen’ er således en indgang til, hvordan du som leder står stærkest i fremtidens uvished.
Bogen er et ledelsesværktøj til at blive en bedre leder i en verden, som kan være svær at navigere i.
De seneste 5: