maj 4, 2022

Ledelse

Ledelse og kvaliteten af lederskabet kan være helt afgørende for, om en virksomhed får succes eller ej, og om medarbejderne trives.

Selv med de dygtigste medarbejdere og det mest unikke koncept kan det være svært at få forløst virksomhedens potentiale, hvis ikke lederne er opgaven voksen.  

Der findes ikke en opskrift på god ledelse eller en opskrift på at blive en god leder, men til gengæld findes der masser af gode redskaber til at skabe en bedre ledelse.

En ledelse, der gennem et målrettet fokus på at skabe arbejdsglæde, trivsel og motivation på arbejdspladsen skaber resultater, der kan mærkes på bundlinjen. 

God ledelse er yderst værdifuldt for både små-, mellem- og store virksomheder, uanset branche.

Men hvad er forskellen på god og dårlig ledelse, hvilke ledelsesniveauer er der, hvilke ledelsesformer findes der, og hvad definerer en god leder?

Hvis du har spørgsmål til ledelse eller er der noget, der undrer dig i artiklen, så tøv ikke med at tage kontakt til mig.


Hvad er ledelse?

Ledelse er ifølge ordbogen; det at stå i spidsen for noget. Det er det korte svar, men i virkeligheden er det lidt mere komplekst end som så.

Ledelse handler i høj grad om at lede og motivere andre til at yde deres bedste.

I den forbindelse drejer det sig ikke udelukkende om at maksimere effektiviteten og produktiviteten på arbejdspladsen.

Det handler også om at lytte, støtte og respektere medarbejderne med henblik på at øge arbejdsglæden og trivslen.

En leder er dermed ikke bare en person, der har det overordnede overblik, og personen, der uddelegerer opgaver. Lederen skal også kunne meget andet.

Ledelse praktiseres i både små-, mellem- og store virksomheder, men især i større virksomheder.

Ligeledes praktiseres det i det politiske liv, i den offentlige sektor, i foreningslivet m.v. Med andre ord er ledelse en integreret del af vores samfund.

Ledelse er en svær disciplin at mestre, men håndterer man det korrekt, så kan det være nøglen til en velfungerende arbejdsplads.

Det helt store spørgsmål er så bare, hvad der definerer god ledelse?


Hvad er god ledelse?

Der findes ikke én konkret definition på god ledelse, og derfor er det da også vidt forskelligt, hvordan ledelse gribes an fra virksomhed til virksomhed.

God ledelse er ikke desto mindre noget, som enhver virksomhed bør stræbe efter.

Først og fremmest kan der være forskel på, hvilke ledelsesformer der fungerer bedst for den enkelte virksomhed.

Én ting er dog sikker; god ledelse er uvurderligt, og derfor vælger mange virksomheder at investere i både kurser, workshops og foredrag om ledelse.

God ledelse indebærer b.la. følgende:

  • Situationsbestemt ledelse – Situationsbestemt ledelse handler, som navnet antyder, om at skifte ledelsesstil, alt efter hvilken opgave der skal løses, og hvilken situation man står i. Her er det lederens opgave at vurdere, hvilken ledelsesstil der er den mest optimale, og i den anledning er det bl.a. værd at kende til opgavens tidshorisont og prioritet samt medarbejdernes kompetencer og erfaringer. Kunsten at tilpasse sin ledelsesstil til den enkelte medarbejder og den enkelte opgave kan være svær at mestre, men knækker man koden, så dannes der grobund for at skabe gode resultater.

  • Værdibaseret ledelse – Værdibaseret ledelse forbindes bl.a. med social ansvarlighed, uformelle omgangsformer, fokus på bløde værdier og høj grad af medarbejderinvolvering. Dette ledelsesværktøj bruges til at skabe en fælles forståelse og holdning til virksomhedens værdier og retning. Medarbejderne får nogle fælles værdier at læne sig op af, hvilket er med til at styrke sammenholdet, samarbejdet og trivslen.

  • Bæredygtig ledelse – Bæredygtig ledelse kredser om at skabe klimamæssige og sociale resultater – og ikke kun økonomiske resultater. Det skabes bl.a. ved at tænke bæredygtighed og samfundsansvar ind i alle aspekter af virksomheden. Det handler ligeledes om at skabe et bæredygtigt arbejdsliv med henblik på at sikre de bedste livs- og arbejdsvilkår for medarbejderne.

  • Faglig ledelse – Faglig ledelse skiller sig ud fra traditionel ledelse ved at være mere indsigtsfuld og nærværende. Den faglige leder har en særlig faglighed inden for de områder, som vedkommende leder, og dette er med til at sikre en høj faglig kvalitet.

Det indebærer desuden følgende:

  1. Der skal sættes forståelige og klare mål og visioner
  2. Der skal kommunikeres i øjenhøjde
  3. Der skal udvises åbenhed og ærlighed
  4. Der skal være fokus på at motivere og skabe arbejdsglæde
  5. Der skal udvises empati og gode lytteevner
  6. Der skal tænkes langsigtet
  7. Der skal være en god balance mellem ledelse og selvledelse
  8. Der skal vises tillid til medarbejderne

God ledelse kan være svært at definere, men det forklarer jeg mere om i videoen herunder:


Hvad er dårlig ledelse?

Dårlig ledelse kan koste dyrt for enhver virksomhed.

Er der ikke et godt forhold mellem ledere og medarbejdere, så vil det ofte få en negativ indvirkning på virksomhedens resultater.

Dårlig ledelse kan endvidere gøre det svært at holde på de gode medarbejdere, ligesom det bliver en udfordring at tiltrække nye talenter.

Flere nye undersøgelser viser, at rigtig mange danskere lider under dårlig ledelse.

Ikke nok med, at dårlig ledelse påvirker virksomheden negativt, så kan det også have store menneskelige konsekvenser at arbejde under en dårlig leder. 

Men hvad definerer i bund og grund dårlig ledelse?

Det får du nogle bud på herunder.

Dårlig ledelse indebærer bl.a. følgende:

  1. Der er ingen mål eller visioner
  2. Der lyttes ikke til den enkelte medarbejder
  3. Der forsøges at skabe motivation gennem trusler og frygt
  4. Der prioriteres ikke
  5. Der bliver aldrig brugt ord som undskyld, tak og godt gået
  6. Der er ikke fokus på at få det bedste ud af den enkelte medarbejder
  7. Der mangler selvindsigt og investeres ikke i lederuddannelser e.l.
  8. Der udøves uformel ledelse

Ovenstående udgør 8 eksempler på, hvordan man ikke bør agere som leder, hvis målet er at sikre en sund virksomhed, hvor medarbejderne trives og performer.

Ønsker du mere viden om god og dårlig ledelse, så kan du dykke ned i én af de mange bøger om emnet, som f.eks. ‘Stjernestøv på ledelsesgangen’ af Lise Bartell.


Hvilke ledelsesniveauer er der?

Som der blev teaset for i indledningen, så kan der ledes i flere forskellige niveauer.

Helt overordnet set, findes der tre forskellige ledelsesniveauer, der adskiller sig fra hinanden på en række punkter.

I mindre virksomheder og organisationer giver det sjældent mening at opdele organisationen i flere niveauer.

Men efterhånden som virksomheden bliver større, kan det give god mening.

De tre ledelsesniveauer:

  1. Strategisk ledelse
  2. Taktisk ledelse
  3. Operativ ledelse

I de kommende underafsnit kan du læse mere om de forskellige ledelsesniveauer.

Strategisk ledelse

Strategisk ledelse er både helhedsorienteret, overordnet og langsigtet.

Det er overordnet og langsigtet, da det handler om at sikre korrekt prioritering af indsatser, der gør langsigtede mål opnåelige.  

Undersøgelser viser, at mange strategier fejler helt eller delvist, og det skyldes ofte, at der mangler viden om og færdigheder i strategisk ledelse i organisationen.

Strategier implementerer ikke sig selv, og netop derfor er det alfa og omega, at lederen er i stand til at aktivere strategier og udvikle handlingsplaner.

Strategisk ledelse er fremtidens ledelse.

Taktisk ledelse

Taktisk ledelse handler om at udarbejde mål og omsætte disse til handlinger, der tager afsæt i de strategiske mål.

I den taktiske planlægning er der fokus på, hvordan, hvornår og hvem der gør hvad.

Formålet med taktisk ledelse er at definere, hvordan man når målet.

Den dygtige leder skal i den anledning være i stand til at vurdere, hvad der skal til for at opnå de definerede mål.

Operativ ledelse

Det tredje og sidste ledelsesniveau er operativ ledelse.

På dette niveau træffes der beslutninger på et operativt niveau. Det kan f.eks. vedrøre den daglige salgsstyring eller indkøbsstyring.

Formålet med operativ ledelse er, at opgaverne bliver udført i overensstemmelse med de rammer, der er blevet udarbejdet på det taktiske ledelsesniveau.

I arbejdet med operativ ledelse vil det være en fordel, hvis man mestrer agil ledelse, da vores verden er i konstant forandring.


“Det er vigtigt at guide og coache dine medarbejdere i visse tilfælde.”

Henrik Rindom Jeppesen, CEO Granzow

Hvilke ledelsesformer findes der?

Der findes ikke kun en række af forskellige ledelsesniveauer, men også en håndfuld forskellige ledelsesformer.

Nogle af ledelsesformerne er mere udbredte og anerkendte end andre, men lad os for en god ordens skyld gennemgå dem alle.

Der findes ikke én rigtig måde at lede en organisation på, men enhver virksomhed bør være bevidst om, hvilken ledelsesform der praktiseres.

Endvidere bør man være varsom med at kombinere flere forskellige ledelsesformer, da det kan skabe forvirring.

De mest almindelige ledelsesformer:

  1. Demokratisk ledelse
  2. Autoritær ledelse
  3. Laissez fair ledelse
  4. Transaktionel ledelse

Demokratisk ledelse

Demokratisk ledelse er kendetegnet ved, at lederen er inddragende og demokratisk orienteret.

Med andre ord er der skabt en kultur, hvor medarbejderne har rig mulighed for at byde ind med idéer og feedback, og hvor der rent faktisk bliver lyttet til disse input.

Ved demokratisk ledelse har lederen fokus på at inddrage medarbejderne i beslutninger med det formål at motivere og få dem til at føle sig værdsatte.

Som en leder, der praktiserer demokratisk ledelse, udviser man tillid, og det har typisk en positiv indvirkning på medarbejdernes effektivitet og arbejdsglæde.

Der er dog også udfordringer ved demokratisk ledelse.

Som leder får du ikke altid indsigt i de daglige opgaver og den enkeltes performance, hvorfor det er vigtigt, at praktisere resultatmåling og kontrol.

Demokratisk ledelse er også kendt som anerkendende ledelse.

Autoritær ledelse

Autoritær ledelse står i dyb kontrast til demokratisk ledelse.

Autoritær ledelse er nemlig kendetegnet ved, at lederen træffer beslutninger på egen hånd uden at inddrage medarbejderne.

Denne ledelsesform vil passe ind på arbejdspladser, hvor det er nødvendigt at træffe hurtige beslutninger, og hvor kompetenceniveauet i teamet er lavt.

En udfordring ved autoritær ledelse er, at det kan være svært at skabe motivation blandt medarbejderne, når de ikke får lov at byde ind med idéer og feedback.

Nogle medarbejdere trives fint med, at beslutningerne bliver taget for dem, mens andre foretrækker, at de bliver inddraget i beslutningsprocessen.

Autoritær ledelse er også kendt som distance ledelse.

ledelse

Laissez fair ledelse

Laissez fair ledelse er kendetegnet ved, at lederen giver medarbejderne frihed til at træffe beslutninger på egen hånd.

Lederen definerer opgaven helt overordnet, men er ellers ikke involveret i opgaven.

Denne ledelsesform kan fungere rigtig godt på arbejdspladser, hvor personalet har kompetencerne til at træffe beslutninger uden lederens involvering.  

En udfordring med laissez fair ledelse er, at medarbejderne kan blive usikre på, hvordan de skal løse opgaverne, og kan komme til at savne feedback fra lederen.

I værste fald kan usikkerheden og den manglende feedback påvirke den enkelte medarbejders motivation negativt.

Laissez fair ledelse er også kendt som tillidsbaseret ledelse.

Transaktionel ledelse

Lederen, der praktiserer transaktionel ledelse, anvender belønninger og straffe for at opnå de definerede målsætninger og for at sikre den bedste performance.

Tanken med denne ledelsesform er, at belønninger og straffe er med til at motivere medarbejderne.

Ligeledes er der fokus på at identificere fejl og afvigelser med henblik på at optimere alle processer.

Denne ledelsesform praktiseres primært på de lavere niveauer i en organisation.

Udfordringen ved denne ledelsesform er, at den høje grad af kontrol kan give den ansatte et anstrengt forhold til sin leder.

Endvidere kan det skabe en distance mellem de ansatte, da de vurderes individuelt.

Transaktionel ledelse er også kendt som lean ledelse.


“Bryd ud af dine gamle tankemønstre og adfærd. Skab den ledelsesstil og det liv, du ønsker.”

Lise Bartell, Succeskonsulent Bartell+Co

Hvad kendetegner en god leder?

Der er delte holdninger til, hvad der kendetegner en god leder.

De fleste kan dog nikke genkendende til, at de dygtigste ledere har en række af egenskaber, der gør, at de udfylder lederrollen til perfektion.

Nogle af disse egenskaber vil vi dykke ned i, i dette afsnit.

Jo flere af disse kendetegn du kan sætte flueben ved på vegne af dig selv, desto større er sandsynligheden for, at du vil få succes som leder.

Der er følgende kendetegn:

  • Distribueret ledelse – Distribueret ledelse er en udbredt ledelsesform, hvor ledere og medarbejdere i fællesskab udøver ledelse. Ved denne ledelsesform fastholdes hierarkiet, men der vil samtidig være nogle ledelsesopgaver, der tildeles medarbejderne. Det skaber motivation for medarbejderne, og det frigør tid hos de formelle ledere.

  • Systemisk ledelse – En dygtig leder skal være refleksiv og anerkendende i sin kommunikation og i sine handlinger, og det er netop det, der kendetegner systemisk ledelse.

  • Støjfri ledelse – Støjfri ledelse er en relativ ny ledelsestilgang, der har fokus på at begrænse overflødig kommunikation. Der findes mange gode eksempler på, at netop støjfri ledelse har været med til at reduceret stress og samtidig været med til at øge produktiviteten på arbejdspladser.

  • Synlig ledelse – Synlig ledelse er, som navnet antyder, ledelse, der kan ses, mærkes og høres. Dette kræver en nærværende leder, der altid er til stede og tilgængelig for medarbejderne. Synlig ledelse handler dog ikke kun om at være til stede rent fysisk. Det handler også om at have en klar vision for virksomheden, om at kommunikere sine budskaber og holdninger tydeligt m.v.
  • Datadrevet ledelse – Datadrevet ledelse er kort forklaret ledelse, der tager afsæt i data. Den moderne leder støtter sig til data, når der skal træffes beslutninger og udøves ledelse, hvilket har en række af fordele, herunder gode muligheder for at måle, om man bevæger sig i den rigtige retning. Datadrevet ledelse kaldes også for datainformeret ledelse, og det er noget, der vinder frem hos danske virksomheder i disse år. 
ledelsesstil

Og flere vigtige kendetegn:

  • Autentisk ledelse – Den autentiske leder har en særlig evne til at lede med intellekt og hjerte. Autentisk ledelse handler i grove træk om at blive en bedre leder ved at finde frem til egne værdier og praktisere en personlig lederstil. Som en autentisk leder er man bevidst om sine stærke og svage sider, og man er ikke bange for at vise omverdenen disse.

  • Personlig ledelse – Personlig ledelse handler om at have selvindsigt og om at forstå sin egen rolle som leder. Den gode leder formår at synliggøre egne kompetencer og viden – og bruge det aktivt i den daglige ledelse. Det skaber troværdighed og gennemslagskraft.

  • Relationel ledelse – Relationel ledelse sætter en tyk streg under, at ledelse handler om mennesker af kød og blod. Her er der fokus på at udøve ledelse med kommunikation og relationer som det helt store omdrejningspunkt.

  • Regenerativ ledelse – En leder, der udøver regenerativ ledelse, forstår at tænke regenerativt og systemisk med hensyntagen til både den indre og ydre bæredygtighed. Lederen forstår endvidere vigtigheden af at skabe mere værdi, end der tages.

  • Digital ledelse og virtuel ledelse – Digital ledelse handler om at udvikle og forløse virksomhedens digitale potentiale. Lederen med en god forståelse for digital ledelse vil være i stand til at optimere virksomheden digitalt gennem en god indsigt i den digitale kunderejse, digital forretningsudvikling m.v.

Hvorfor er ledelse vigtigt?

Ledelse kan præge en virksomhed enten positivt eller negativt, alt efter om virksomhedens ledere har de nødvendige kompetencer og er opgaven voksen.

Ledelse er en kompleks størrelse, og derfor er det også alfa og omega, at det varetages af de rigtige personer i organisationen.

Men er ledelse i bund og grund vigtigt?

Det korte svar er; ja!

Derfor er ledelse vigtigt:

  • Ledelse og kommunikation – En god leder skal være dygtig til at kommunikere. Netop kommunikation udgør nemlig en meget stor del af lederarbejdet. Som leder kommunikerer du konstant med medarbejderne gennem møder, strategioplæg, præsentationer m.v. Kommunikation er ikke kun en stor, men også en vigtig del af arbejdet som leder, idet god kommunikation er med til at sikre trivsel, arbejdsglæde, effektivitet og motivation hos medarbejderne.

  • Ledelse og samarbejde – Ledelse og samarbejde spiller en stor rolle i forhold til, om medarbejderne trives. Derfor er det alfa og omega, at lederen er i stand til at samarbejde med medarbejderne, og at lederen evner at skabe et godt samarbejde mellem medarbejderne. Ligeledes skal der være et godt samarbejde internt i ledelsen.

  • Ledelse og selvforståelse – Selvforståelse er vigtigt for enhver leder. Ved at fokusere på ledelse lærer man, hvordan man etablerer respektfulde forbindelser til andre, hvilket kan være yderst værdifuldt.

  • Ledelse af ledere – Ledelse af ledere handler om at være leder for medarbejdere med lederansvar. Ligesom medarbejderne har brug for feedback og ledelse, så har ledere også brug for ledelse. Dette er især på dagsordenen hos større organisationer med flere ledelsesniveauer.  

Stjernestøv på ledelsesgangen

“Stjernestøv på ledelsesgangen” er titlen på min bog, som går i dybden med, hvordan man leder i en verden under forandring.

Bogen giver guidelines til nye og erfarne leder, som ønsker at finde et ståsted, der både gavner virksomheden og medarbejderne.

lise bartell

Den indeholder et utal af aspekter og faktorer, som alle sammen har dét tilfælles, at de har indflydelse på, hvordan fremtidens ledelse udspiller sig.

“Stjernestøv på ledelsesgangen” er således en indgang til, hvordan du som leder står stærkest i fremtidens uvished.

Bogen er et decideret ledelsesværktøj til at blive en bedre leder i en verden, som kan være svær at gennemskue og navigere i.