Formlen for fremtidig ledelse er en podcastserie med fem erfarne direktører fra SMV-laget. Podcasten byder på inspiration og konkrete bud fra disse erfarne og succesfulde ledere, der tør dele deres viden og erfaringer. Det kan styrke ledelsesforståelsen og øge værdiskabelsen i SMV-laget.
Findes der en formel for fremtidig ledelse eller kan du selv skabe din egen formel, med inspiration og viden fra succesfulde ledere? Velkommen kære lyttere til inspiration og viden til fremtidens lederskab.
Som ejerleder og leder i små- og mellemstore virksomheder (SMV’er) er det ofte svært at navigere i de mange ledelsesmuligheder og udfordringer – i dag og i fremtiden. Dilemmaerne tårner sig op, når der skal tages stilling til dagligdagens drift samtidig med at spørgsmål om fremtidig vækst og udvikling skal håndteres, eller når produkter eller service ud over at blive leveret i den rigtige kvalitet, til konkurrencedygtig pris og til tiden, nu også skal være bæredygtige, og efterhånden er så komplekse, at det kræver mange forskellige faggrupper samt diversitet i tænkningen for at skabe den rigtige løsning. Ja, så er der behov for en podcast med et bud på Formlen for Fremtidig Ledelse i SMV’er.
Podcastserien ligger tilgængelig på alle platforme.
Hvordan skal et forløb for dig og/eller dit team se ud? Jeg er altid åben for en uforpligtende snak om hvordan du kan stå stærkere.
Du kan også kontakte mig på følgende:
En introduktion til formlen for fremtidig ledelse. Podcastserien består af interviews med en række succesfulde direktører, der deler ud af deres udfordringer, muligheder og dilemmaer. De reflektere over fremtidens ledelse og hvilke komponenter der heri er altafgørende.
Episode 2 er med forsker Rikke Kristine Nielsen fra Ålborg Universitet. Hun fortæller om dilemmaledelse fra forskellige perspektiver og hvordan det forholder sig til formlen for fremtidig ledelse. Podcasten giver et inspirerende fokus fra en forskers perspektiv.
Episode 3 med CEO Jørgen Bille Larsen fra Solvang Maskinfabrik, giver et indblik i maskinbranchen. En direktør fortæller om hvordan han tænker innovativt, motiverer sine medarbejder, er konsekvent med sine mål og samtidigt sætter overlæggeren højt uden at presse medarbejderne unødigt.
I denne episode beriger Tina Dyhr Dupont CEO fra Stila A/S os med kompetencer indenfor lederskab, digitalisering og kompleksitet. Hun deler ud af sin erfaring med at gå fra topstyret ledelse til medarbejderansvar, og hvordan beslutningsfakta går fra medarbejderne til ledelse, således der kan tages de rigtige beslutninger.
Episode 5 bringer med CEO Per Henrik Nielsen og COO Sascha Skydsgaard i studiet, en inspirationsrig dialog om hvordan man i transformation af en ejerledet virksomhed, med CEO udefra, rejser en ny ledelseskultur. Begge arbejder de i TimeLog, hvor de har skabt et lederskab og en positiv virksomhedskultur der fungerer.
Hør hvordan Erick Thürmer gennem faglighed, skaber trivsel og udvikling i 6 episode af podcasten Formlen for Fremtidig Ledelse. Thürmer Tools er en 150 år gammel virksomhed, der i dag ledes og ejes af Erick Thürmer. Lederskab for Erick handler om nærvær, autentisitet, respekt og kommunikation. Dertil er det spirituelle lederskab helt centralt for Erik, og han bruger det dagligt i sin ledelse af medarbejdere for at skabe et godt fundament for samarbejde og fællesskab. Hans mål er at have glade medarbejdere og lykkelige kunder.
De seneste 5: